Tistrup revisited i 2012 – næsten som at få en julegave!

Har været heldig at få lov til at udstille mine “Spejlinger” og  mine nye “stenbilleder” i Janusbygningen i Tistrup i 2012 – glæder mig vildt meget. Boede i Tistrup fra 1977-1986.

Læs herunder et klip udstillingskalenderen fra www.janusbygningen.dk om udstillingen der har 3 deltagere – husk at notere datoen 28. april hvis I har lyst at komme til ferniseringen – I er meget velkomne!!

28. april – 28. maj
Brian Elder
Den amerikanske kunstner Brian Elder udforsker begrebet at rejse i sine værker. Han arbejder med selve rejseprocessen, idet han søger via denne at orientere sig både internt og eksternt i verden omkring os. Elder dokumenterer sine rejser med fotografier, tegninger, videoer og malerier og samler materialer, såsom vejkort, geologiske kort, meteorologiske data og sattelitbilleder, der bliver til collager, som han så at sige maler sammen ved at forene former og mønstre, der opstår, og somme tider beholde de visuelle oplysninger, som de er, og andre tider lade dem flyde sammen. Disse billeder og oplysningsbidder er samlet i grupper, nogle i små collager og andre i store grupperinger, der bevæger sig hen over væggen.
Elder er Associate Professor ved Central Michigan University og underviser i maleri og tegning. Han er uddannet på University of New Hampshire og Indiana University, har udstillet rundt omkring i hele USA og hans værker findes i private samlinger i USA.
Arr.: Vestjysk Kunstforening

Bent Medvind Sørensen
Fotoudstilling.
Bent Medvind Sørensen har været på banen som fotograf i efterhånden mange år. Både som billedkunstner og som fagfotograf med bl.a. offshore-fotografi som speciale. Han er født 1951 i Grindsted, boede bl.a. en overgang i Tistrup, men de seneste mange år har udgangspunktet været Hjerting ved Esbjerg. Af udstillinger kan nævnes: KS 77,78,80 og 81. Herning Museum, 1978. Vestjyllandsudstillingen 1980 og 84. Olien i fokus, Fiskeri- og Søfartsmuseet, 2002. Horisonten, Fiskeri- og Søfartsmuseet, 2008. 25 esbjergensere, Galleri Slugen, Esbjerg, 2008. Dokkenudstillingen, bl.a. “150 havnearbejdere”, Esbjerg Havn, 2010. Han har endvidere stået bag en række bogudgivelser bl.a. via sit eget Forlaget Medvind.
Arr.: Vestjysk Kunstforening

Mette Svane
Keramikudstilling.
Mette Svane er uddannet på Århus Kunstakademi, keramisk afdeling 2004-07. I 2007 kunne man opleve hendes værker på KS, og siden har hun bl.a. udstillet på LER 08, SAK, Kunstbygningen i Svendborg og på Frederikshavn Kunstmuseum. Hun bor i Risskov og har siden april 2011 været medlem af kunsthåndværkerbutikken “Nr. 4” i Århus.
Arr.: Vestjysk Kunstforening

 

Så har salget fra mit nye billedarkiv på www.arkivbilleder.dk – passeret 100 billeder det første år!

…og det er jeg faktisk ret godt tilfreds med at opnå allerede det første år efter arkivets genåbning.

Markedsførings omkostningerne har nærmest været lig nul kroner – dog har jeg udført masser af fodarbejde og sendt mange mails, samt afleveret hjemmelavede brochurer mange steder!

Esbjerg by og Esbjerg Havn får nu en broforbindelse

Det længe omtalte projekt med en bro fra Esbjergs bymidte til Esbjerg Havn, nærmere betegnet til Dokken over Adgangsvejen bliver nu endelig til noget. Læs mere her hos Esbjerg Ugeavis eller hos Esbjerg Kommune

 

 

 

 

 

 

 

 

I al beskedenhed vil jeg gerne gøre opmærksom på mit projekt med en stilladsbro samme sted i 2010 og en udendørs udstilling på Dokken – læs mere her på projekts website.

Endnu et sjovt job

Medarbejdere ved Mentor-IT, Esbjerg

Det er nu dejligt at fotografere mennesker, gad vide om mine kollegaer også nyder den “magt” man faktisk har over sine modeller når man står midt i optagelserne.  Det at få kunderne til at “spille med” så de også synes at de har haft en sjov oplevelse, er virkelig en udfordring og når så det lykkes er det bare en stor tilfredsstillelse.

Men det er vel sådan i de fleste jobs, at man bliver godt tilpas af et veludført stykke arbejde og sover bedre når kunden er tilfreds.

En dag fyldt med energi!!

Havde en rigtig energisk dag torsdag den 27. oktober med et job i Herning og et på Musikhuset i Esbjerg:

 

 

 

 

 

 

Først et magasinjob på Herningværket der er blevet  omstillet fra ren kul fyring til nu at fyre med flis, træpiller og lidt naturgas. Det har nedbragt CO2 udslippet væsentlig fra dette værk – rigtig spændende rundtur på værket, se et par billeder herunder:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Næste job var på Musikhuset i Esbjerg hvor der
var “Kick-Off” møde på Esbjerg EnergiForum,

 

 

 

 

 

hvor Anders Eldrup fra DongEnergy talte om
fremtidens energiudfordringer til en forsamling
af forventningsfulde erhvervsfolk fra Esbjergs
mange energirelaterede virksomheder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tjek gerne EnergiMetropolEsbjerg på LinkedIn

Fantastisk efterårs søndag på Mandø

Det var dog en helt fantastisk weekend med højt og klart solskin – var på en tur til Mandø og nordpå langs diget via Kammerslusen og Kongeåen. Der var utroligt mange flotte gåse-, ande- og stæretræk at se og rigtig mange mennesker var oppe på digerne for at se:

Iøvrigt kan disse billeder og flere fra turen
købes på www.arkivbilleder.dk

39 arkivbilleder leveret til ny bog

Har netop afsluttet levering af 39 billeder fra www.arkivbilleder.dk til en ny bog “Olien længe leve” der udkommer den 31. oktober på forlaget Dialog Forum. I alt har jeg leveret 56 billeder til bogen der er skrevet af Jan Svendsen. Her et par eksempler på billederne:

©MEDVIND.DK - Star platform tow out - 1990

 

 

 

 

 

 

Havnearbejdere Henning Hyllested, Lars Bo Carlsen, Niels Ove Rytz

©MEDVIND.DK, skulpturgruppen "De hvide mænd" på Sædding Strand

Opstilling af vindmøller på Horns Rev 2 - 2009

“modeoptagelser” med genbrugstøj

Har lige leveret over 200 “modeoptagelser” med modeller i genbrugstøj lavet for Frelsens Hær – havde en supersjov lørdag formiddag med alle de frivillige modeller.
– det havde de vist også indimellem ;-}

Studie opstillet i Frelsens Hærs lagerhal.

Studie opstillet på stedet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

…og sådan endte billederne: