Endnu et kæmpepanoramabillede leveret

Som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg skal jeg levere i alt to kæmpe panoramaer til Q-Star Energy til udsmykning af et nyt lokale. Et billede blev lavet i januar en meget kold morgen og et “sommerbillede” fra Maj måned – nærmere betegnet den 21. maj blev billedet taget. “Billedet” er jo nok en underdrivelse, for jeg lavede faktisk 170 optagelser som det så har taget 50-60 timer at samle helt færdig til den endelige størrelse. Q-Star Energys billede bliver opsat på væggen i størrelsen 450 x 222 cm og har en billedvinkel på 260 x 88 grader.

Når du klikker på billedet kan du og din mus gå på opdagelse i billedet – der er masser af spændende aktiviteter at kigge nærmere på. Esbjerg Havn er et spændende sted.Klik på billedet og tag en havne rundfart!!!

Fra den 22. juni til 22 september vil billedet også kunne ses udendørs i forbindelse med Esbjerg Kommunes byfornyelsesforsøg i Kongensgade/Kirkegade/Smedegade og Havnegade. Her vil billedet være 245 x 720 cm og være en del af et “Turistinformations-modtagelsescenter” der placeres på græsplænen bag Esvagts bygning på hjørnet af Stormgade og Adgangsvejen ved siden af SKATs bygning.

Specialopgave på Nordsøen

Har lige været på en specialopgave på Nordsøen med BelAir fra Holsted.
Her ophænges mit grej i specialmonterede kroge i loftet på en af BelAirs
Agusta Westland 139 helikoptere.

forberedelse til flare inspektion på Nordsøen

 

 

 

 

Mit udstyr til jobbet er bl.a. en 400 mm F2,8 tele og en Canon 1Ds mk3 ophængt i 4 bongy straps der skal hjælpe med at bære de 7,5 kg og samtidig optage rystelser fra helikopteren.

 

 

 

 

 

 

 

 

..og så en fire timers flyvetur på Nordsøen hvor jeg sad udendørs og
arbejdede i 2 timer, delvist i regnvejr  og for det meste i en afstand af 25 meter fra flarene.

Dejligt at opgaverne spænder vidt!

 

 

 

 

 

flareinspektion, maj, 2012,MEDVIND/Bent Sørensen
Den 23. maj lavede vi en ny flyvning, men denne gang i fantastisk godt vejr!