Skønt at have orden på sine gamle negativer og dias!

2120-0619

Jeg fik i går en forespørgsel fra en gammel kunde på Vejle Havn på et luftbillede fra den 28. september 1984. Han havde fundet en lille 9×11 cm papirkopi fra dengang og ville gerne have en forstørrelse til kontoret. 

Jeg har stadig cirka 5-600.000 negativer og dias fra min analoge tid som er organiseret i et arkiv opmagasineret ude i byen af hensyn til brandfaren. Alle data er registreret i en database jeg selv har været med til at udvikle, så i løbet af få minutter kunne jeg svare kunden om jeg stadig havde negativet.

Det havde jeg, hentede det og scannede det på min gamle Imacon scanner. Det var et 6×7 cm negativ taget med et af mine Pentax 6×7 kameraer (som jeg har slidt 5-6 stykker op af). Kvaliteten er stadig formidabel og rigeligt til den 50×70 cm forstørrelse jeg derefter printede til kunden.

Det er den rene nostalgi for mig en gang i mellem at skulle ud og bladre i de gamle dias og negativer – jeg tager altid lige et par kig i nogle af kuverter ved siden af det jeg skal hente – det bringer mange minder frem om gamle jobs og kunder.

2120-0620

Lidt retouch af støv og ridser var nødvendigt – en god scanner ser alt. Skønt at se hvilken kvalitet så gamle negativer har endnu.

Boligbilleder til salgsmateriale for Jacobihuset A/S, Varde – juni 2016

18 luksuslejligheder fordelt på 4 etager er på vej i den gamle Sct. Jacobi Skoles bygning E – i sidste uge lavede jeg billeder til det kommende salgsmaterialet

Der er rigtig mange ben på dette billede af Esbjerg Havn. Faktisk så mange som Esbjerg Havn ikke har set på én gang før – 31 rigben!

Længst væk Sea Challenger ved Humberkaj, derefter MPI Adventure under udrustning ved kaj 77, i 5. bassin ligger Wind, Wind Pioneer og Wind Server. Ved Orkneykaj står hotelriggen Atlantic Labrador og uden på 6. bassin står boreriggene Maersk Resolute og Noble Regina Allen

foto/photo: MEDVIND/Bent Sørensen

Fjernvarme ledninger i Odense for Østergaard Entreprise – juni 2016

På velnok en af de varmeste dage i år lavede jeg en masse nye billeder til Østergaard Entreprises nye website af et stort fjernvarmeprojekt i Odense.