Jule- og årsskiftetanker

Her op til Julen og årsskiftet tænker man jo gerne lidt tilbage på hvordan året er gået,
… ikke mindst forretningsmæssigt.

 … og nu må man jo ikke prale – vi har jo stadig Janteloven og Nemesis!

Men jeg er nu alligevel lidt stolt: 

– på trods af krisen
– på trods af ikke at have ændret priser i 5 år
– på baggrund af et usædvanligt dårligt år i 2011

så har Medvind Fotografi alligevel
haft det bedste år nogensinde i 2012!!

 

 

Der er kommet nye kunder til og de “faste” har også haft travlt,
– og det smitter jo heldigvis af på min lille virksomhed,
…og der har været virkelig travlt, så jeg har i 5-6 tilfælde haft en kær kollega til at tage nogle jobs for mig.

Der har været usædvanlig mange spændende opgaver i år, men dem kan I jo (igen) læse om her på bloggen.

Mit billedarkiv (www.arkivbilleder.dk), som genåbnede 1. januar 2011 i en helt ny udgave, har tilsyneladende bidt sig fast.
I løbet af 2012 er jeg begyndt med at sælge små videoklip fra arkivet. Det er endnu ikke til at vide om det slår an, men der er da solgt 10 klip.
Billedantallet i arkivet er forøget med over 1500 til over 9000. I 2013 forventer jeg at passere, det for mig magiske tal: 10.000
Arkivbilleder.dk har vist fremgang med ca. 20% stigning både i omsætning og antal billeder solgt.

Bloggen som du sidder lige nu og læser på, synes jeg faktisk også er gået over al forventning. I 2012 har der været over 3500 unikke besøgende på den.

Sidst men ikke mindst er jeg nu endelig blevet færdig med den nye website på www.medvind.dk. Den skulle i hovedtrækkene være klar nu.

Så alt i alt glæder jeg mig til at holde fri i Julen og

håber at I alle får en rigtig god Jul og et godt Nytår!

Med venlig hilsen og med håbet
om et fortsat godt samarbejde
Bent “Medvind”

Ps.:
håber min optimisme kan smitte lidt af på de “kriseramte” rundt i det ganske danske land.