Sidste nyt om Udstillingscentret i Stormgade

Udstillingscentret flyttes til “Rio Grunden” i midtbyen hvor det skal stå indtil 1. november 2012. Grunden er at udstillingscentret har være så velbesøgt at det nu skal prøves om det også kan trække besøgende i midtbyen.

Citat fra meddelelsen fra Esbjerg Byforum/Byplan:

“Forlængelse af opstillingen af  velkomst pavillonen

Til orientering har vi fået rigtig mange positive reaktioner til vores midlertidige Velkomstcenter i Stormgade, og mange har besøgt vores udstilling . Reaktionerne gælder selve plancherne, de flotte fotos og præsentationen af vores mange spændende projekter.

Vi har derfor besluttet at flytte pavillonen ned på Rio-grunden ved siden af den ”Flytbare skov”, hvor vi har fået lov at låne et areal af E. Dam Jensen indtil 1. november 2012. Herved får vi mulighed for at flere kan se udstillingen, og vi kan se hvordan en mere central placering virker på besøgstallet.”