På luftfotoopgave med Prop Express

Tirsdag aften fik jeg en nærmest akut opgave hvor jeg skulle lave luftfotos af en nybygget sandpumper i arbejde nord for Fyn onsdag morgen fra klokken 07.00.

Tidlig onsdag morgen tog jeg af sted med Prop Express´s 2-motores Cessna 337F.

Her er en lille film om turen:

Sea Installer – nybygningens første tur til Esbjerg

Så kom der sørme lige endnu et Nordsø luftfotojob – denne gang fra A2Sea der lige har fået deres nybygning Sea Installer leveret. Vejret var ikke for godt men se her, selv i lidt halvdårligt vejr kan der godt blive gode billeder.

 
På grund af den sene ankomst til Esbjerg i aften ved 20 tiden fik jeg en ordre på at få lavet luftfotos af skibet frit i søen og ved dagslys i eftermiddag. Så vi fløj Sea Installer i møde 60-70 sømil ude i Tyske Bugt og vi fandt hende lige på positionen hvor hun skulle være.
Denne gang var min gode kollega Flemming med i bagsædet – her ses han foran Skymasteren før afgang. hvor vi nu har fået en ny speciel fotodør monteret.

1669-006-500x333

BentMedvind, Flemming og Kurt Skymaster

 

 

 

 

 

 

 

 

BentMedvind, Flemming og Kurt Skymaster

1669-151-500x348

 

 

 

 

 

 

 

Opdatering: Her i løbet af Lørdagen har jeg haft tid til at redigere og levere resten af billederne fra turen og dette er min absolutte favorit.

 

A2Sea skriver i en pressemeddelelse:

Sea Installer begyndte rejsen mod Esbjerg den 20. oktober 2012 med afrejse fra Qidong i Kina, hvor hun gennem de sidste 24 måneder er blevet bygget på værftet COSCO, skriver A2SEA i en pressemeddelelse.

”Vi er meget stolte over at kunne byde SEA INSTALLER og hendes besætning velkommen til Danmark. Fartøjet er et andengenerationsfartøj indenfor offshore vind bygget til effektivt at transportere og installerer havvindmøller. Fordi fartøjet kan medbringe flere møller på én gang, er det med til at reducere omkostningerne ved installation af grøn energi. Så arbejdsradiussen er betydeligt større på dette fartøj modsat de fartøjer, der indtil nu har arbejdet i offshore vind,” siger Jens Frederik Hansen, adm. direktør i A2SEA.

Han glæder sig til at se hende i aktion: ”Vi har set frem til ankomsten af SEA INSTALLER igennem noget tid nu. Rejsen gennem piratfarvand gik heldigvis godt, og det bliver nu spændende at følge, hvordan fartøjet performer, når det snart indsættes i operation, ved opsættelse af 2 Siemens 6 MW møller på DONG Energys projekt Gunfleet Sands 3.

SEA INSTALLER er beskæftiget uafbrudt foreløbigt frem til 2014 med installation af testmøller på Gunfleet Sands 3, Anholt fra februar til april 2013 og West of Duddon Sands fra april 2013 til midt 2014 i det Irske Hav.

A2SEA planlægger et ”Åbent skib” arrangement for kunder, pressen, offentligheden og ansatte tirsdag den 19. februar 2013 i Grenå. Mere information følger i begyndelsen af 2013 på www.a2sea.co

 

 

30 års jubilæumsflyvetur på Nordsøen, hvordan det??

30 års jubilæums tur, hvordan det??

I sidste uge blev jeg bestilt til en luftfoto opgave på Nordsøen af det hollandske firma Boskalis. Efter at have ventet en uges tid på at det dårlige vejr på Nordsøen skulle lægge sig, kunne skibet “Prins der Nederlanden”, som jeg skulle fotografere, begynde på sin opgave på Syd Arne feltet i dansk sektor.
Skibet skulle lægge sten ved platformen SA-WHP-N lidt nord for Syd Arne feltet.


Syd Arne feltet ligger ca 150 sømil stik vest for Ringkøbing, tæt på den engelske sektor, så turen i flyveren tog fem kvarter fra Esbjerg. Vejret var faktisk ikke så godt, vi måtte flyve relativt lavt for ikke at skulle flyve i regnskyerne.

Undervejs fik jeg et déjà vu, da jeg kom i tanke om at for temmelig nøjagtig 30 år siden i vinteren 82/83, var jeg på vej på min allerførste luftfoto opgave på Nordsøen.
Det var en “nu cure no pay” opgave (jeg ville jo ind i branchen for enhver pris).
Den dag var vejret bestemt heller ikke så godt!
…se bare her – vi havde kuling og indimellem sne og totalt overskyet:

 

 

 

 

 

 

 

 

Min første luftfoto opgave på Nordsøen i vinteren 82/83 foregik ligesom i går, også i en CESSNA SKYMASTER 337 – et suverænt godt og sikkert to-motores luftfotofly.

Flyet er lidt af en sjældenhed, lige nu findes der vist kun et enkelt af slagsen i Danmark.
Det kan lejes hos Prop express

 

 

 

 

 

 

 

 

Holdet på denne tur var fra venstre Bent, Jens og Kurt Skymaster. Så snart billederne var sikkert i kassen var der en lille kop kaffe og en af mine hjemmebagte rosinboller.
På sådan en 3 timers tur skal der jo helst ikke for meget vædske indenbords, der er jo ikke lige et træ at stille sig om bag ved undervejs.

f.v. Bent, Jens og Kurt

 

 

 

 

 

 

 

 

PS:
I 1998 lavede jeg faktisk et andet job for Boskalis – luftbilleder af  rørledningens ilandføring fra Nordsøen ved Houstrup Strand “Shore Approach”.

Luftfoto på Valhal feltet og Esbjerg fra en helt anden vinkel

Fornylig kom en opgave fra Maersk Drilling – jeg skulle lave luftbilleder af Maersk Reacher – en af Maersk Drillings helt nye borerigge. Den står på Valhal feltet i den norske sektor.

Efter nogle dages venten på det rigtige vejr på Valhal feltet i den norske sektor, lykkedes det endelig at lette fra Esbjerg Lufthavn mandag formiddag.

I Esbjerg Lufthavn havde vi dog så tæt tåge så vi måtte udsætte afgangen en halv times tid, til der var nok sigt til at lette. Her er  maskinen fra Prop Express – en Cessna 337 Skymaster ved at blive gjort klar.
I den orange overlevelsesdragt er det Claus Simony, han er dagens “vinduesholder”. Pilot Janus tjekker olie på den bagerste motor.

 

Så er vi klar til afgang – der er ca. 200 sømil til Maersk Reacher og vi har lidt modvind undervejs. Først 40 sømil fra Esbjerg forsvinder skyerne og vi får flot vejr på resten af ruten.

 

 

 

 

 

 

Undervejs passerer vi i 8000 fods højde bl.a. Syd Arne feltet – der jo ikke ser ud af meget fra den højde.

 

 

Efter næste halvanden time får vi Valhal feltet i sigte.

 

Maersk Reacher arbejder ved en af Valhals små satellit-platforme lige nord for den danske sektor. Som det ses var vejret super. Det var faktisk 14-15 graders varme, så det var slet ikke nødvendigt at beskytte sig mod kulden, der ellers ved 80 knobs fart kan være ganske ubehagelig når man stikker hoved og kameraet udenfor.

Efter en halv times flyvning i flere højder og vinkler omkring riggen, startede vi opstigningen igen til 8000 fod for at lande i Esbjerg.

Når sådan et job er “veldone” har jeg gerne behov for en kop kaffe – i dagens anledning havde jeg egne nybagte boller med til “besætningen”
– der er jo ikke plads til så meget catering ombord på sådan en lille flyver.

 

 

 

 

Men vejret i Esbjerg havde desværre ikke ændret sig, så Janus gjorde klar til en ILS landing d.v.s. en landing udelukkende på instrumenter. Vi blev ført sikkert ned på Esbjerg Lufthavn af Janus igen, men inden fik vi dette specielle syn ind over Esbjerg.

Det er Esbjerg Værkets 254 meter høje skorsten og Energy Enhanchers rigben der stikker op af tågen – lidt til højre for rigbenene ses Safe Esbjergs noget lavere rigben.

…en helt igennem super dag!!