Esbjerg Havns store Sommer/indvielsesfest 2013

Esbjerg Havn indviede i fredags den 21. juni det nye havneområde Østhavnen.


Det blev fejret med en stor sommerfest på havnen, og hele byen var inviteret.
Godt nok var vejret utroligt regnfuldt og blæsende hele dagen og også om aftenen, hvor festen fortsatte i Byparken med lysshow og mange koncerter til midnat.

Herunder er et udpluk fra de mange aktiviteter:

 

Herunder er ca. 7500 billeder taget med 5 sekunders mellerum i perioden 13.35 til 24.00 fra en mast ved Fanø færgeriet mod festpladsen yderst på Dokhavnen.

På luftfotoopgave med Prop Express

Tirsdag aften fik jeg en nærmest akut opgave hvor jeg skulle lave luftfotos af en nybygget sandpumper i arbejde nord for Fyn onsdag morgen fra klokken 07.00.

Tidlig onsdag morgen tog jeg af sted med Prop Express´s 2-motores Cessna 337F.

Her er en lille film om turen:

En temmelig koldt luftfoto tur mellem Fanø og Sneum lørdag morgen

Lørdag morgen var jeg på en lidt speciel opgave – det skulle være lavvande, der måtte ikke være vind der kunne forstyrre vandoverfladen og helst lav sol. Og så skulle jeg lige kunne få en en helikopter.

Den var desværre kun til rådighed fra 07.30 til 08.30 og der er lyset jo ikke så heftigt. Solen var kun 10-12 grader over horisonten og desværre var der lidt skyer foran den. Men lyset var dog jævnt. Det var kun godt en times tid efter lavvande og der var kun et par knobs vind fra nord. Så det var næsten perfekt.

Men det var koldt, bidende koldt 1-2 graders frost ved jorden

Årets sidste job!

Nu slår vi endnu en rekord her I Esbjerg Havn – i dag og de næste dage har vi ikke mindre end 4 vindmølleinstallations skibe i havn på én gang. Det er oven i købet også de 4 største og nyeste af slagsen. Sea Installer, Pacific Orca, MPI Discovery og MPI Resolution.

Desværre var vejret temmelig drilsk med blæst og regnbyger, men beviset er her da.

Godt Nytår til alle mine blog læsere – dejlig at se at der også i juleferien har været besøgende hver eneste dag.

 

Sea Installer – nybygningens første tur til Esbjerg

Så kom der sørme lige endnu et Nordsø luftfotojob – denne gang fra A2Sea der lige har fået deres nybygning Sea Installer leveret. Vejret var ikke for godt men se her, selv i lidt halvdårligt vejr kan der godt blive gode billeder.

 
På grund af den sene ankomst til Esbjerg i aften ved 20 tiden fik jeg en ordre på at få lavet luftfotos af skibet frit i søen og ved dagslys i eftermiddag. Så vi fløj Sea Installer i møde 60-70 sømil ude i Tyske Bugt og vi fandt hende lige på positionen hvor hun skulle være.
Denne gang var min gode kollega Flemming med i bagsædet – her ses han foran Skymasteren før afgang. hvor vi nu har fået en ny speciel fotodør monteret.

1669-006-500x333

BentMedvind, Flemming og Kurt Skymaster

 

 

 

 

 

 

 

 

BentMedvind, Flemming og Kurt Skymaster

1669-151-500x348

 

 

 

 

 

 

 

Opdatering: Her i løbet af Lørdagen har jeg haft tid til at redigere og levere resten af billederne fra turen og dette er min absolutte favorit.

 

A2Sea skriver i en pressemeddelelse:

Sea Installer begyndte rejsen mod Esbjerg den 20. oktober 2012 med afrejse fra Qidong i Kina, hvor hun gennem de sidste 24 måneder er blevet bygget på værftet COSCO, skriver A2SEA i en pressemeddelelse.

”Vi er meget stolte over at kunne byde SEA INSTALLER og hendes besætning velkommen til Danmark. Fartøjet er et andengenerationsfartøj indenfor offshore vind bygget til effektivt at transportere og installerer havvindmøller. Fordi fartøjet kan medbringe flere møller på én gang, er det med til at reducere omkostningerne ved installation af grøn energi. Så arbejdsradiussen er betydeligt større på dette fartøj modsat de fartøjer, der indtil nu har arbejdet i offshore vind,” siger Jens Frederik Hansen, adm. direktør i A2SEA.

Han glæder sig til at se hende i aktion: ”Vi har set frem til ankomsten af SEA INSTALLER igennem noget tid nu. Rejsen gennem piratfarvand gik heldigvis godt, og det bliver nu spændende at følge, hvordan fartøjet performer, når det snart indsættes i operation, ved opsættelse af 2 Siemens 6 MW møller på DONG Energys projekt Gunfleet Sands 3.

SEA INSTALLER er beskæftiget uafbrudt foreløbigt frem til 2014 med installation af testmøller på Gunfleet Sands 3, Anholt fra februar til april 2013 og West of Duddon Sands fra april 2013 til midt 2014 i det Irske Hav.

A2SEA planlægger et ”Åbent skib” arrangement for kunder, pressen, offentligheden og ansatte tirsdag den 19. februar 2013 i Grenå. Mere information følger i begyndelsen af 2013 på www.a2sea.co